disQant er p.t. 25 damer i alle aldre, som mødes hver torsdag 19.00
til 21.45 i perioden september til maj. Koret er organiseret under AOF.
Vi lægger vægt på et højt musikalsk niveau. Stemmemæssigt er vi inddelt i tre
grupper: sopran, mezzosopran og alt.
Vi arbejder intensivt og har én hyggelig og tiltrængt kaffepause i løbet af
aftenen.
Der er altid en ny koncert at arbejde hen imod, og vores repertoire spænder vidt,
idet vi hele tiden udvikler os og lærer nyt.
Det sociale samvær i koret betyder også meget. Vi arrangerer bl.a. kor-weekender,
hvor vi kan forene det at holde koncerter med andre kulturelle og sociale aktiviteter.
Desuden holder koret hvert år en forårsfest og en julefest. Gennem koret har
man også mulighed for at deltage i stævner og andre specielle arrangementer
som f.eks. teaterforestillinger.
Vi vil meget gerne have flere medlemmer i koret, så har du lyst til at være
med - kontakt os for at høre nærmere!
For at sikre, at nye stemmer passer ind i koret, vil der være en lille optagelsesprøve.
Dirigent Camilla Britt Donovan: tlf. 46 42 02 49
Formanden Elsebeth
Bager: tlf. 21 25 29 18